|
Det er en daglig, berigende oplevelse at være omgivet af god kunst og som indehaver af Galleri Torvet at være med til at videregive den; være med til at skabe øjeblikke ud over hverdagen eller diskussioner, der flytter grænser.
Kunsten er mangfoldig, og det er min tilknytning til den også. Som galleriejer i stadig kontakt med spændende kunstnere om fremtidige udstillinger. Som arrangør og samarbejdspartner ved firmaudsmykninger og kunstforeninger, ved etablering af kunstcirkler, rådgiver vedvalg af receptionsgaver eller indkøb af kunst til hjemmet. Lad os mødes om kunsten og få glæde af kunstnernes indsats for at berige vor hverdag. |